Dansk Hygge og Stressfrihed - en turistattraktion

Dansk Hygge og Stressfrihed har meget tilfælles.

Specielt at det skal OPLEVES personligt, for at vi forstår og mærker det rigtigt, dybt og inderligt.

Med andre ord, du skal være der selv.

Hygge og stressfrihed som dansk turistattraktion?

Vi deltog med en 7-minutters pitch og besvarede spørgsmål i 8 minutter til TourismX's audition i København onsdag den 2. maj 2018, det EU- og Regionsfinancierede projekt om nytænkning og udvikling af friske ideer til attraktioner for dansk turisme.

Her sidder vi og venter på vores tur, i Experimentariet's fine lokaler i Tuborg Havn, hvor mødte vi en masse spændende mennesker og præsenterede "Stress Freedom Denmark" konceptet som rosinen i pølseenden og X-factor for dommerpanelet.

Stress Freedom Denmark

Stressfrihed konceptet udvider nemlig oplevelsessfæren med 100%, fordi vi med konceptet - ud over de ydre oplevelser i vores lille, danske eventyrrige, gamle købstæder, landevejskroer, fantastisk slotte, lækre strande og små havfruer - også tilbyder den indre oplevelse af ægte mental frihed.

Stressfrihed er noget andet end Yoga, Mindfulness, Wellness, Recovery 12-steps programmer, cykel-, gå- og løbeture, badeferie og trekking eller andet, fordi konceptet er uafhængig af bestemte lokaliteter, aktiviteter, udstyr eller teknikker.

Stressfrihed "er" bare og kan opnås hvorsomhelst, men den skønne danske natur og andre smukke steder i Danmark, giver os naturligvis en god fysisk ramme at vise det i - ja, Danmark er dejligst.

Derfor synes vi også, at sammenligningen med det gode danske begreb "Hygge" passer fint.

Hygge er hot

Der er skrevet en masse artikler og stribevis af bøger på udenlandsk om begrebet Hygge, og netop hygge ses som nøglen til den afslappede danske stil, ude og hjemme, på arbejdet og i fritiden.

Vi forstår at hygge os, vi danskere, og derfor forsøger andre lande at gøre os kunsten efter, finde hygge-formlen og afdække hyggens hemmelighed, så de også kan komme til at hygge sig.

Problemet er, at hygge er svær at beskrive alene med ord i tale og skrift, så der er kun én måde at få hyggen ind i kroppen, og det er at hygge sig. Lidt ægget og hønen, men sådan er det.

Det som er hygge for én person, er ikke hygge for en anden, og vica versa.

Men sammen, der hygger vi os.

Det er fælleskabet eller det, at være sig selv i fælles tryghed, som er hyggens hemmelig.

Og det er ingen hemmelighed.

Sådan er det også med Stressfrihed.

Stressfrihed som formel

På Stressfrihed.dk kan du aflure hemmeligheden i at leve et glad liv uden stress.

Du kan tilmelde dig vores Stressfrihed Nyhedsbrev, så får du ganske gratis link til "Stressfrihed Formlen" som e-bog, skrevet af Poul Jeritslev, co-creator af Stressfrihed Danmark konceptet.

Du kan derfor læse Stressfrihed Formlen, forstå den intellektuelt som en formel og selv se, at der heller ikke her er en hemmelighed.

Eller sagt på en anden måde:
Hemmeligheden bag Stressfrihed er, at der ingen hemmelighed er.

Det er måske ikke så nemt lige at forstå, men det er simpelt.

Oplev friheden

Måden at FORSTÅ dette på er ganske enkelt: At OPLEVE det.

Og det giver vi dig også muligheden for, hvis formlen ikke virker med det samme for dig.

Lige som hygge, så er stress nemlig noget personligt, noget individuelt, noget specifikt for dig - og ingen anden i verden (heller ikke vi) kan fortælle dig, hvordan din stress er, hvilke skadelige konsekvenser den har for dig, eller fortælle, hvordan du undgår, undslipper, slipper uden om eller ud af din stress.

Den eneste i verden, som VED det, er dig selv.

Men vi kan vise dig vejen.

Stressfrihed guide

Det vi kan er, at give dig muligheden for at opleve stressfrihed i real life - altså være der selv og være stressfri sammen med os.

Det er i nærværet, i nuet, i oplevelsen, du finder ud af, hvad hemmeligheden er for dig, og hvordan du bliver gladere i din hverdag og stressfri for altid.

Du kan kalde det dit personlige center, essens, livsenergi, "indre sted" eller kreative rum - og fra dette stressfrie rum, folder verden sig ud for dig, på en helt ny måde, med muligheder, kreativitet, glæde, livskraft, styrke og ny energi.

Du vil opleve, at når du lever i stressfrihed, er du fri.

Fri, uanset omgivelser, omstændigheder eller andres adfærd.

Stressfri energi

En personlig og mental frihed, du kan styre og udbrede i hvilken som helst retning, du ønsker.

Frihed i dit parforhold og familie, som leder, arbejdstager eller selvstændig, på dit arbejde og i din karriere.

Frihed i din fritid og alle øvrige områder, hvor du har lyst til at performe ud over det sædvanlige og skabe ekstraordinære resultater.

Eller bare slappe af.

Bliv stressfri med os

Om vores nye Stress Freedom Denmark koncept bliver en turist- og/eller en eksportsucces ved vi ikke. Endnu.

Det vi ved er, at det virker.

I Danmark og Jylland og alle andre lande.

Kom og oplev det selv.

Kom og vær stressfri med os.

Se aktuelle kurser eller kontakt os for mere information.

Kærlige hilsen
Helle og Poul

 

Stressfrihed Danmark

#stressfriheddanmark

TourismX

TourismX er et landsdækkende projekt, der skal styrke innovationen i dansk turisme. Formålet med TourismX er at koble virksomhedernes vækstideer med nyeste forskning og viden med henblik på udvikling af innovative produkter og services.
Projektet gennemføres i et partnerskab mellem Dansk Kyst- og Naturturisme og Wonderful Copenhagen. Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet deltager som videnspartnere i projektet. Den samlede projektsum er 20 mio. kr. baseret på medfinansiering fra EU og de fem regioner samt privat medfinansiering.