Skoskab og Stressfrihed

Skoskab og Stressfrihed.

Hvordan hænger de to ting sammen og hvad er meningen?

Skoskab

Et "skoskab" er en fysisk ting - et skab, som intet har med sko at gøre.

Vi har bare bestemt, at dette skab skal indeholde nogle specifikke ting og sat en SKO-label på, så vi altid husker og ved, hvad det skab skal bruges til.

Det betyder ikke, at der KUN kan være sko i skabet, for det er stadig et skab, og et skab kan bruges til mange formål og indeholde mange forskellige ting - indtil der ikke er mere plads.

Somme tider har vi proppet alt for meget forskelligt ind i skabet, så betegnelsen skoskab ikke rigtigt holder længere.

Det er også blevet så rodet, at vi ikke helt kan overskue indholdet og finde det, vi skal bruge - så det bliver mere og mere et pulterskab, som vi smider ting ind i og hurtigt lukker lågen til, så det stadig ser pænt ud.

Og når skabet er fyldt helt op, kan vi f.eks. vælge at

  1. rydde op, så alle ikke-sko-ting flyttes og skoskabsstatus bevares
  2. sætte en ny etiket på, f.eks. "diverse", hvis vi ikke gider rydde op
  3. lukke lågen og at lade skab være skab og indhold være indhold

... og hvad du ellers kan udtænke af muligheder.

Stressfrihed

Stressfrihed handler om FRIHED og forholder sig til stress, på samme måde som skoskab forholder sig til sko.

Udfordringen er her, at FRIHED er et "mentalt skab", som er lyst og tomt fra starten, men som kontinuerligt fylder sig selv med alt muligt, når vi ikke er opmærksomme og bevidste om det.

Pladsen i frihedsskabet er desuden ubegrænset, og selv om tanker ikke fylder noget, så vejer de godt til... specielt når vi slæber rundt på dem 24/7. For det gør vi.

Og der er plads til rigtig mange tanker i det frihedsskab... f.eks. gode råd om hvad andre mener vi burde gøre, hvad vi tror andre mener og synes om os, om vi selv synes vi er flittige, glade, kærlige, hjælpsomme, stærke, gode og perfekte nok, hvordan vi klarer os på arbejdet, i partnerskabet og de andre skabe... ja, listen er uendelig.

Start forfra

Stressfrihed gælder om at starte forfra hele tiden.

Se nyt komme til og forsvinde - og tømme skabet løbende, hvis der begynder at samle sig lidt for meget mylder.

Lade stress-og-skrammel-tanker flyve videre, i stedet for at holde på dem og lukke lågen.

For du behøver ikke slæbe rundt på et skab fuld af stress og andre dårligdomme.

Du kan tømme skabet nu.

Lige nu.

Tænk hvis det fungerer på den måde?

Tænk hvis det er så enkelt?

Hvor stor en befrielse ville det være?

Hav en fantastisk dag.

Mange hilsner

Helle & Poul
 

PS.
Hvad fylder i dit skoskab - og er det måske tid at rydde ud?
Tjek vores aktuelle Stressfrihed i praksis kurser - om hvad du kan og kan lade være med at gøre.

 

Se også "Kend dig selv" - Stressfrihed Danmark Panelets eneste anbefaling

 

#stressfriheddanmark #stresspanelet #kenddigselv #livsmestring