Stress behandling eller stress frihed?

Hvad er forskellen?

Der er utrolig meget opmærksomhed på stress og de skadelige effekter af stress i vores samfund.

Dels fordi stress-symptomer og -sygdom koster samfundet enorme summer og forringet produktion, kreativitet, effektivitet og indtjening for virksomhederne.

Dels fordi stress er blevet den uofficielle folkesygdom nr. 1 i Danmark, med store samfundsmæssige omkostninger for specielt sundhedsvæsnet og store menneskelige omkostninger for de mennesker, som bliver syge af stress, uarbejdsdygtige eller det, der er værre.

Stressbehandling vs. Stressfrihed

Den grafiske fremstilling viser forskellen på effekten af en person, som langsomt men sikkert går ned med stress, bliver sygemeldt og til sidst afskediget (rød/gul), i forhold til en person, som forstår stress på et dybere plan (blå/grøn).

Forskellen i personlig produktivitet, ressourcespild og livskvalitet er til at få øje på.

Kunsten er med andre ord, at mennesker forstår at holde sig "stressfri", ud over de naturlige stressreaktioner, vores krop er designet til at klare og bringe os sikkert igennem.

Skadelig stress er det, der i graferne ligger over det hvide område i bunden.

Skadelig stress er ikke naturligt - selv om symptomerne skabes ad naturlig vej - og fordi denne type stress er psykisk, går kroppens antistress-system ind i en opgave, den ikke magter fysisk.

Det fungerer som en snebold ned ad bakke: når først den ruller, så ruller den stærkere og stærkere og bliver større og større.

Stress behandling

Det sidste, sneboldeffekten, er man også klar over i stressbehandlingstermonologien, og kræfterne bruges derfor mere og mere på at "opdage stressen i tide" og sætte en tidlig indsats igang, inden snebolden ruller alt for stærkt...

Sidste nye tiltag på tidlig indsats er "stress spotting", men som grafen viser, så er tidlig indsats og stress spotting allerede en postgang eller to for sent.

Og trods flere og flere tilbud og behandlingsformer, offentlige som private, er stress-tendensen i alle samfundslag støt stigende, jf. Sundhedsstyrelsen og seneste rapport om danskernes generelle sundhedstilstand, "Den Nationale Sundhedsprofil 2017".

Den første gode nyhed

Den første gode nyhed er, at fordi stress-problemet nu er blevet så omfattende, er vi blevet nødt til at få det frem i lyset, så vi nu i det mindste kan tale mere åbent om dette tidligere tabu-belagte emne.

Downsiden er, at stress mange steder også er accepteret som en uundgåelig del af et levende erhvervsliv, noget man bare må regne ind i budgettet, hvis man vil drive virksomhed.

Men sådan behøver det ikke være.

Den anden gode nyhed

Den anden gode nyhed er, at nogle er ved at få øjnene op for, at stress kunne være et kulturelt problem, mere end en konsekvens af specifikke personers adfærd, markante hændelser i personers livsforløb, arbejdsmiljøer eller noget, som personen selv er skyld i.

Dette medfører så til gengæld, at man søger nye områder eller emner, som man kan hæfte skylden for stress på, og debatten går nu mere på at placere ansvaret for noget, man ikke rigtig ved hvad er, på nogen eller nogen, som man heller ikke rigtig kan finde.

Placering af ansvar

Denne udvikling afspejles klart i specielt slagsmålet mellem arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationer, mellem virksomhedsledelse og faglige repræsentanter, mellem leder og ansatte.

Indtil nu er der ikke kommet noget godt ud af det slagsmål, kun flere sårede og tilskadekomne og skarpere optrukne fronter - længere og længere væk fra kernen og løsningen.

Og alle venter på, at videnskaben, hovedorganisationer, regeringen, Postmand Per eller andre kommer med fredsbudskabet og den løsning, vi alle helst vil opleve: Formlen på det stress-frie liv for alle.

Den tredje gode nyhed

Den tredje gode nyhed er, at når alle teser og behandlingsmetoder indtil nu er bevist ubrugelige - ellers ville stress-procenterne jo falde og ikke stige - så er et fåtal blevet bevidste om, at stress-årsag og løsning, skal findes i en helt anden retning.

Stress er ganske vist et kollektivt problem, men der findes en fælles løsning, som hedder individuel bevidsthed og forståelse.

Stressfrihed formlen findes!

Det drejer sig ikke om at søge nye syndere derude, eller om at opfinde nye symptombehandlingsmetoder eller at gøre en masse mere. Det mudrer bare sagen endnu mere til.

Og hvad er den bedste måde at gøre mudret vand klart på?

At lade være med at røre rundt i det mere.

Og i stress-sammenhæng er det vores tankemylder, der er mudderet, og alle vores stritten imod og de mange håndterings- og behandlingsforsøg, der er rørepinden. 

For det er, når vi føler os glade, kompetente, overskudsagtige og klar i hovedet, vi skaber det bedste, vi kan, både i forhold til relationer, samarbejde, arbejdsmiljø, drive, innovation, løsninger og resultater på alle områder.

En metode til klarhed

Så det vi mangler, er en metode til at holde os alle sammen glade og klare i hovedet, så vi ikke mudrer det hele til i stress.

Og den sidste, gode nyhed er, at den metode allerede findes.

Det er ikke en ny mudderrørepind eller "gøre mere" -metode, tvært imod.

Det er en metode, som giver den nødvendige bevidsthed og forståelse af, hvor stress reelt kommer fra - og hvordan vi undgår den.

Det er en enkel og ligetil metode, som ikke kræver noget af dig, du ikke allerede har.

Stress frihed

Stressfrihed er ikke så meget en frihed for stress, men mere frihed FØR stress.

Stressfrihed konceptet er en metode, der giver den indsigt, der skal til for at potentielle stressofre (og det er i princippet os alle) ikke falder i stress-fælden og "går ned med stress".

Metoden bygger på forståelsen af, at den reelle årsag til stress ikke ligger et sted "derude", men at stress er et "inside job", som kun kan løses gennem denne indre forståelse.

Så holder mudderet op med at hvirvle hurtigere og hurtigere rundt, og vi ser tingene, som de er, helt klart.

Og som sagt; klarhed giver udsyn, overblik, nye perspektiver - og den gode følelese af frihed og flow, som alle vi mennesker har adgang til.

Lige her, lige nu.