Stress: Forebyggelse eller skadeshåndtering?

Din stress-sensor

Automobiler:

Dengang køretøjer blev hesteløse, motoriserede og selvkørende, dengang en bil hed et automobil, skulle en mand gå foran bilen og vifte med et flag, for at alle i nærheden blev advaret om faren ved dette nyteknologiske monstrum.

Det holdt vist kun til den første flagmand blev kørt over, og sikkerhedsudstyret har siden udviklet sig i samme hastighed, som bilernes, f.eks. skivebremser, halogenlygter, bløde, runde kofangere til personpåkørsler, sikkerhedsseler og airbags til beskyttelse af personer i bilen.

Det meste af det er dog stadig udstyr, tænkt til at minimere personskader når ulykken indtræffer - altså udstyr til at kontrollere en skades omfang.

Først for nylig er ægte forebyggelse kommet på udstyrslisten.

Det sker især i forbindelse med udviklingen af førerløse biler, hvor man forsøger at overføre den menneskelige opmærksomhed til køretøjet, så den selv kan reagere inden en potentiel ulykke indtræffer.

Afstandssensorer bibber løs, når du er uopmærksom og kommer for tæt på andre, og skulle du nu sidde og halvsove i trafikken, træder systemet nu endda på bremsen for dig... pyha, der slap forsikringsselskabet og jeg lige med skrækken!

Stress:

Dengang vi forlod naturen og årets skiftende sæsoner, som landmænd, håndværkere, handelsrejsende og hjemmegående husmødre, og flyttede til byerne for at blive industriarbejdere, ledere og sælgere, fik vi ingen advarselsflag før vi gik ind ad dørene til de nye industrigiganter.

I starten var det også så som så med det personlige sikkerhedsudstyr, som dog på det fysiske plan konstant udvikles til det bedre og løbende implementeres i forhold til lovgivningen på området.

Specielt når der indtræffer en større ulykke på en arbejdsplads, sker der noget i hele branchen - bedre sent, end aldrig, og så langt, så godt - man kan jo ikke forudse alt, vel?

Din mentale sundhed

Med hensyn til vores sikkerhed, velbefindende og trivsel på det mentale plan, ser det helt anderledes ud.

F.eks. når det drejer sig om stress, er vi stadig de måbende, undrende ofre for samfundsudviklingen, som kører hurtigere og hurtigere.

Vi ved, det er helt galt, det vi har gang i, og at nogen burde gøre noget! 

Vi ved bare ikke hvad...

Vi er ofre for stress på et så lavt bevidsthedsniveau, at vi stadig ikke ser forskellen mellem ægte forebyggelse (hvordan vi helt undgår skadelig stress før skaden sker) og skadeshåndtering (hvordan vi minimerer, håndterer og udbedrer stress-skaderne, når effekt og symptomer indtræffer).

Stress-spotting med tidlig indsats, stress-håndtering med coping-teknikker, stress-coaching, stress-rådgivning osv. handler alt sammen om tiltag, der sættes igang, når skaden er sket - lidt som kofangere, sikkerhedsseler og airbags...

Det kan godt være, vi hindrer skaden i at blive større, men uanset hvor tidligt vi spotter stress hos andre, er skaden sket for dem.

Indbygget stress-sensor

Sagen er, at det ikke er stressen i sig selv, symptomerne eller de skadelige effekter, vi skal håndtere.

Det vi skal, er at være mere opmærksomme i trafikken og mere bevidste om vores egen position i nuet.

Og det gode er, at vi alle har en indbygget stress-sensor, som bibber - lang tid før det bliver alvorligt eller skadeligt.

Sagen er også bare, at vi i årevis har vænnet os så meget til, at vores sensor bibber konstant, at vi overhører, ignorerer og overruler den.

Du kan endda være så langt ude, at du tror, at du har demonteret forbindelsen eller at du ingen stress-sensor har?

Så hvad gør vi nu?

1. Tjek din stress-sensor-forbindelse

Din stress-sensor er altid aktiv og sender dig advarsler på mange måder.

Det vil sige, at forbindelsen er der, selv om du overhører bibbet og ikke bemærker signalerne mere.

Lyt efter...

2. Vær opmærksom

Lang tids vane med at ignorere sensor-signaler kan være svær at bryde, men det er kun en vane.

Begynd at være opmærksom på, hvad din krop og tanke fortæller dig.

Jo mere du er opmærksom på dette, jo hurtigere indarbejder du en ny vane med at "mærke efter".

Når du mærker efter, bliver du automatisk mere og mere bevidst om din egen tilstand - både fysisk og mentalt.

Når kroppen er godt brugt, træt og udmattet, er det tid til at slappe af og få ny energi.

Når du mentalt oplever det samme, gælder samme regel, sæt tanketempoet ned og slap af.

Det siges, at mennesket er det eneste dyr, som sætter tempoet op, når tingene går for stærkt - i modsætning til at træde på bremsen, se sig omkring og vælge en ny, bedre vej fremad.

3. Udvid din bevidsthed

Nu du har "fixet problemet med din stress-sensor" og fundet ud af, at den faktisk virker, er resten egentlig bare sund fornuft.

Vores stress-system er kroppens naturlige overdrive gear, som hjælper os til at præstere ud over det sædvanlige i kortere tid.

Forskere mener, at max 30 minutter ad gangen inden for 72 timer er det, der hindrer os i at blive syge af stress.

Rigtig mange går desværre stadig ned med stress - med store negative konsekvenser for helbred, førlighed, arbejdsevne, livskvalitet, trivsel og relationer som følge.

Men det behøver ikke være sådan.

Vi kan (og vil) ikke overrule kroppens naturlige flow eller installere et automatisk bremsesystem i dig...

Men vi kan hjælpe dig med at finde din stress-sensor, opgradere den med nyeste mentale software og give dig skarpe advarsels-bib, der virker.

Resten er helt op til dig...

Kør opmærksomt og hav en dejlig dag.

Mange hilsner

Helle & Poul
 

PS.
Ægte Stress-forebyggelse:
Tjek vores aktuelle Stressfri Ledelse kurser - ægte stress-forbyggelse i praksis.

 

Se også "Kend dig selv" - Stressfrihed Danmark Panelets eneste anbefaling

 

#stressfriheddanmark #stresspanelet #kenddigselv #jegerklar #livsforståelse